Dæk
  • Gratis Fragt Uanset Køb
  • 24 Timers Levering På Lagervarer
  • 90 Dages Returret
  • Telefon Support 81 613 613

Du har 0 varer i indkøbskurven

Pris 0 DKK inkl. Fragt

Gå til Kassen

Michelin

Skrevet d. 03-11-2013 11:00:00

En af verdensførende dækproducenter med hovedkvarter i Clermont-Ferrand, Frankrig. Michelin ejer også dækmærkerne BFGoodrich, Riken, Kormoran, , Uniroyal

Historie

Michelin dæk fabrik 1927

Michelin dæk fabrik, 1927.

Den 28. maj 1888 blev Michelin stiftet af brødrene Édouard og André Michelin, der drev en gummifabrik i Clermont-Ferrand. Allerede i 1891 tog virksomheden sit første patent på portable dæk. Ligeledes var det Michelin der indførte radialdækket i 1946. Historien bag Michelin's oprindelse findes tilbage til, da en cyklist ankom til fabrikken for, at få repareret sine dæk. Brødrene brugte adskillige timer på dette grundet at dækkene var limet til kanten af hjulene. Da de havde repareret dækkene var de nødt til at stå natten over for, at limen kunne tørre. Den følgende morgen testede de dækkene og efter kun få hundrede meters kørsel gik dækkene i stykker igen. Herfra satte brødrene sig for, at udvikle deres eget dæk som ikke krævede at de skulle limes i kanten af hjulet.

Michelin har mere end 113.000 medarbejdere på verdensplan og er sammen med Bridgestone en af de to største dækproducenter i verden. I 2012 omsatte de for mere end 161 milliarder DKK og præsterede et resultat lige under 12 milliarder DKK.

I 1934 introducerede Michelin et dæk der, hvis man punkterede, fortsat kunne køre på en special fyldning. Dette er også kendt som run-flat dæk. I 1988 opkøbte Michelin dæk og gummi producenten B.F. Goodrich Company som blev grundlagt i 1870. To år senere opkøbte de ligeledes Uniroyal, Inc. som blev grundlagt i 1892. Ligeledes ejer Michelin også 90% af Taurus dæk i Ungarn samt Kormoran der er et polsk dækmærke.

Michelin er især kendt for deres vinterdæk Michelin Energy Saver som gennem flere år har vundet eller ligget i toppen af adskillige dæk tests.